NU er det tid til at nedsætte sygefraværet i ældreplejen! Og vi ser så gerne, at I kommer i mål!
Der er nedsat en pulje på 70 millioner kroner i 2018-2021 i Finansloven til nedbringelse af sygefraværet i den kommunale ældrepleje. Puljens formål er at forebygge sygefravær og begrænse længden af sygemeldinger blandt ansatte i ældreplejen gennem et projekt.
Projektet bygger på tanken om, at kommunen både er arbejdsgiver og aktør i fastholdelse og derved kan udbygge samarbejdet mellem forebyggelse af sygefravær og jobcenteret ved beskæftigelsesområdet. Dette skal gøres gennem en specifik indsatsmodel.
Projektets indsatsmodel
Projektets indsatsmodel har 3 faser:
- Udarbejdelse af analyse af sygefraværet
- Udarbejdelse af strategi for at forebygge og reducere sygefraværet
- Implementering af strategi for forebyggelse og reduktion af sygefraværet
I kan som kommune ansøge om tilskud til blot én eller alle 3 faser.
Krav i indsatsmodellen
Der er en række krav til indholdet i indsatsmodellen. Eksempelvis skal analysen af sygefraværet inkludere, hvorvidt sygemeldingerne er af psykisk eller fysisk karakter. Det må du bare ikke som arbejdsgiver spørge din medarbejder direkte om. Det er dog vores kerneområde, da vi som 3. parts selskab gennem vores sygeplejerske-hotline indsamler årsager til sygefraværet fra de ansatte. Vores erfaringer gennem 10 år kommer fra over 250.000 sygemeldinger.
Hvis du vil læse en rapport over årsagerne bag sygemeldingerne top 10 fra 2017, kan du finde den her.Obligatoriske kerneelementer
I den nye udarbejdede strategi for at forebygge og reducere sygefraværet er der en række obligatoriske kerneelementer, der skal indgå, herunder tiltag til at arbejde med de arbejdsmiljøproblematikker der er identificeret i analysen, hvilket vi også kan være behjælpelige med. Af andre kerneelementer kan nævnes brug af gradvis tilbagevenden efter længere sygdom og samarbejde mellem HR ansvarlige og jobcenteret ved længere sygdom.
Hvordan ansøger I?
For at få del i puljen på de 70 millioner skal I redegøre for, hvordan I vil arbejde med projektet samt forankringen af det. Ligeledes forpligter I jer på at deltage i en årlig opfølgning, afsluttende evaluering og projektregnskab. Ved ansøgning om mere end 500.000 kr., kræves der revisionspåtegning af regnskabet. Der kan søges om tilskud til løn, eksterne konsulenter og revision.
Ansøgningsfrist
Der er to ansøgningsrunder. Den første er den 31. maj kl. 12.00, hvor ansøgningen skal være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i hænde. Den anden ansøgningsrunde ligger i slutningen af 2019.
Hvis I har brug for assistance til at udfylde ansøgningen, så kan vi også være behjælpelige med det.
Har du brug for sparring eller assistance?
Vil du have vores assistance, kan vi bidrage i hele processen eller blot dele af den, herunder:
- Planlægningen af projektet
- Udarbejdelse og sparring til ansøgningen og budget
- Analyse og benchmark af sygefraværet
- Udarbejdelse af strategi for forebyggelse og afkortelse af sygefraværet
- Støtte til implementering og forankring af strategi
Vi glæder os til at hjælpe dig videre med projektet med at nedsætte sygefraværet i ældreplejen.
Kontakt: Rikke Gade, Specialkonsulent på mail rg@medhelp.dk eller mobil 42 92 11 17.
Hvem er MedHelp?
Gennem 10 år i Danmark har MedHelp nedbragt sygefraværet for kunder gennem indsamling af fraværsårsager, analyse, håndtering og forebyggelse af sygefravær samt forankringer af tiltag på arbejdspladserne og hos medarbejderne. Vi har en lang række erfaringer med håndtering af sygefraværet i ældreplejen i flere kommuner herunder Københavns Kommune, Næstved, Greve og Høje Taastrup. MedHelp A/S er en del af den skandinaviske MedHelp organisation.