Stress på arbejdspladsen
Skyldes stress arbejdspladsen eller privatlivet?

Stress på arbejdspladsen

Skyldes stress arbejdspladsen eller privatlivet?

Der er ingen tvivl om, at der er mange faktorer i privatlivet, der kan være stressende. Skilsmisse. Dødsfald. Flytning. Børns mistrivsel. Økonomiske problematikker eller noget helt andet.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter fra 2016 slår fast, at for 94,9% af dem, der føler sig stressede, har jobbet en betydning. 54% af disse angiver, at arbejdspladsen er den eneste årsag til stress. (Kilde: Arbejdsmiljø og helbred, NFA, 2016)

Mellemledere har fokus på medarbejdernes privatliv

På trods af dette har nyere forskning har vist, at mellemledere fokuserer på, at medarbejdernes stress skyldes udfordringer i privatlivet på trods af sygemeldinger med arbejdsbetinget stress.

Dette skriver forskerne i arbejds- og organisationspsykologi Yun Ladegaard og Janne Skakon

"Dette ensidige fokus på medarbejdernes private forhold blokerer for reelle forbedringer i arbejdsmiljøet. Hvis medarbejderens stress skyldes et overambitiøst familie- og fritidsliv eller en perfektionistisk personlighed, er det jo den enkelte medarbejder, det er galt med, synes mellemlederne at tænke.
Og fokus bliver så på at skåne denne enkelte medarbejder i en periode – eller at afskedige personen.
På den måde går virksomhederne glip af muligheden for at forebygge nye stresssygemeldinger."

Ved at fokusere på den enkeltes privatliv, så oplever arbejdspladsen ingen reduktion i antallet af stresstilfælde eller sygefraværet. Når medarbejderen returnerer efter sygemelding, vil det være til de samme organisatoriske rammer, og der sker derfor ingen reduktion i det stresssygefravær eller de belastninger, der findes på arbejdspladsen.

FAKTA:

I MedHelp står stress for 9,3% af sygefraværet i 2017. Hver sygemelding varer i gennemsnit 29 arbejdsdage, hvilket svarer til en sygemelding på 6 uger. Læs rapporten om TOP 10 sygefraværsårsagerne, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

37% af virksomheder mener, at stress bliver et endnu større problem

I en ny undersøgelse mener 37% af virksomhederne, at stress vil blive et endnu større problem i de kommende år. Forklaringen fra virksomhederne er her den stigende konkurrence i et i forvejen presset marked, som belaster medarbejderne yderligere, samtidig med at virksomhedernes indtjening svinder. Dette medfører tidspres og mere stress.

3 ud af 4 offentlig ansatte har oplevet stress

Indenfor det seneste halve år har 3 ud af 4 offentlige ansatte haft stresssymptomer. 40% har haft problemer med at sove, mens knap 3 ud af 10 har haft spændingshovedpiner eller koncentrationsbesvær. Dette kommer fra en større undersøgelse fra mere end 25 fagforbund, blandt andre FOA. FOA repræsenterer både medlemmer fra social- og sundhedsområdet, den pædagogiske sektor, kost og teknik og serviceområder.

Stress kan forebygges

Men stress kan forebygges, og arbejdspladsen har en væsentlig rolle her.

Først og fremmest, fordi at 94% af alle stressramte ansatte mener, at arbejdet har en væsentlig medvirken til stress. Derudover fordi at I som arbejdsplads kan påvirke medarbejdernes arbejdsliv, men det er svært at blande sig i deres privatliv.

Yderligere er det jo sådan, at medarbejderen som person er den samme, når han træder ind ad virksomhedens dør, som når han træder ud ad den igen, og medarbejderne lægger ikke privatlivet fra sig i de timer, de er på arbejde. Hvis en medarbejder oplever problematikker i privatlivet med eksempelvis et alvorligt sygt familiemedlem, så kan medarbejderen og arbejdspladsen overveje om tilhørsforholdet til arbejdet i en periode kunne være anderledes. Eksempelvis mindre arbejdstid, flere hjemmearbejdsdage, ferie eller orlov. Det er nok ikke det rette tidspunkt at sætte medarbejderen i spidsen for et stort nyt projekt.

For stress kan forebygges ved fokus på arbejdsmiljø og trivsel og gennem dialog. Dette kan du læse meget mere om her.