Der findes adskillige definitioner på stress.
Én forståelse af stress er den medicinske forståelse, hvor det giver det sig udslag i kroppens hormoner, når kroppen registrerer en belastning. Dette betyder også, at stress ikke i sig selv er en sygdom eller en diagnose, men en belastningsreaktion på at kroppen for længe har befundet sig i en uheldig hormonbalance.
Balancen mellem krav og ressourcer
En af de mest anerkendte modeller til at tale om stress er krav-ressource modellen fra Bakker & Demerouti. Modellen er ofte afbilledet ved en vægt med krav i den ene vægtskål og ressourcer i den anden. Deraf kommer, at hvis vægten tipper til den ene side, og der er en ubalance i medarbejderens oplevede krav, og de ressourcer medarbejderen har, så kan det føre til stress.
Krav til medarbejderen kan være:
- højt tempo
- følelsesmæssige krav
- mange deadlines
- konflikter
- samarbejdsproblematikker
- uklare rammer
- manglende ledelse.
Hvorimod ressourcerne opleves som:
- anerkendelse
- indflydelse
- social støtte både fra kollegaer og ledelse
- faglige kompetencer til at udføre opgaven
- klare rammer og roller.
Krav og ressourcer kan opleves subjektivt af medarbejderen, men nyere stressforskning supplerer definitionen med fokus på, at der også kan være betingelser og faktorer i omgivelserne, som kan øge eller mindske risikoen for stress. Således anses den samlede definition som: ”Stress opstår, når en person oplever, at betingelser og krav i omgivelserne overstiger personens egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder. Der er visse betingelser i omgivelserne, som med større sandsynlighed end andre vil opleves som truende og som overstiger personens ressourcer.” (Kilde: Stop Stress, Malene Friis Andersen og Marie Kingston, 2016)
Det er væsentligt, at skele mellem to slags belastningsreaktioner, den kortvarige stress og den langvarige.
Kortvarig stress
Den kortvarige stress er gavnlig. Det er den, du oplever lige før en større præstation, et vigtigt møde, en deadline, eller når der sker noget uventet som eksempelvis, at serveren går ned. Når du oplever dette, er det hormonerne kortisol og adrenalin, der sætter ind. Det er det urgamle alarmberedskab ”fight og flight”, som stammer fra dengang, hvor kampen om overlevelse var i centrum, som igangsættes her.
Stresshormonerne kortisol og adrenalin gør, at du handler hurtigt, får skærpede sanser og mere overblik. Kroppens reaktion kan være, at hjertet slår hurtigere, vi begynder at svede, og vores bevægelser bliver hurtige, måske taler vi også hurtigt. Det kan virke ubehageligt, mens det står på, men når mødet er overstået, deadline er nået, eller serveren oppe at køre igen, så vender kroppen tilbage til sin normale tilstand.
Langvarig stress
Omvendt er det ved langvarig stress. Her forsvinder truslen ikke, og kroppen bliver ved med at køre i alarmberedskab i uger, måneder og måske år. Når kroppen i længere tid får for meget kortisol og adrenalin, har det en negativ effekt. Dette giver sig udslag i både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, fra søvnløshed til grådlabilitet til social tilbagetrækning.
Her kan du læse mere om symptomerne på stress.
På længere sigt kan belastningen fra stresshormonerne føre til sygdomme som forhøjt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og depression.
Som nævnt er der ikke en entydig definition på stress, men når vi i MedHelp taler om stress, er det altid den langvarige belastningsreaktion, som giver skadelig stress, vi taler om.
Hvem får stress?
Alle kan få stress. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter fra Arbejdsmiljø fra 2016 peger på at 23% af alle medarbejdere har symptomer på stress. Flere kvinder end mænd oplever stresssymptomer, og aldersgruppen af kvinder mellem 24-35 år er den aldersgruppe hvor flest oplever stress, med hele 30%.
Af brancher så ligger rengøring, frisør og personlig pleje i toppen, dernæst pædagoger og daginsitutioner, men også slagterier, maskinarbejdere og byggeri ligger i top 5. I disse brancher oplever mere end 25% af medarbejderne stresssymptomer.