Stress er blevet en trussel for folkesundheden. Hver 7. voksne dansker føler sig stresset dagligt. Men stress og stresssygemeldinger kan forebygges. Arbejdspladsen er en glimrende arena til dette, da 94,9 % af de, der føler sig stressede, mener, at jobbet har en betydning. Det kan du læse mere om i artiklen Stress på arbejdspladsen.
Det kan betale sig at forebygge stress
Stress på en arbejdsplads er omkostningstungt. 9,1% af sygefraværet hos MedHelps kunder skyldes stress. (Kilde: Top 10 for sygefraværsårsager 2017). Denne er steget 36% siden 2016 og er ikke nedadgående på trods af indsatser. Den gennemsnitlige varighed på en stresssygemelding er på 29,1 dage. Tallene kommer fra rapporten ”Top 10: Sygefraværsårsager 2017”. Rapporten kan du finde her.
For en kontoransat med en løn på 30.000 kr. om måneden koster en stresssygemelding i 29 dage omkring en kvart million kroner, når der indregnes indirekte omkostninger som produktionstab.
Stress og de forskellige fraværsfaser
Stress kan ses som en skala fra yderpunkterne god trivsel og intet stress, til stress og sygemeldt og retur efter stress. På den måde kan stress for arbejdspladsen og den enkelte medarbejder deles ind i faser. Hver fase skal håndteres på en forskellig måde.
Første fase er fasen med god trivsel og intet stress. Det er dette tidspunkt, man kan tale om stressforebyggelse. Den efterfølgende fase indeholder symptomer på stress og begyndende klatfravær relateret til stress. Her er det vigtigt med en god håndtering af stressen.
Hvis stressen ikke bliver håndteret, medfører det oftest en sygemelding. Her skal medarbejderen i stressbehandling. Der skal arbejdes på fastholdelse af medarbejderen samtidig med, at der skal tages hensyn til kollegaerne. Når medarbejderen skal tilbage på arbejdspladsen er der også særlige hensyn at tage. Denne artikel fokuserer på fasen med god trivsel og ingen stress, og hvordan det fastholdes.
Forebyg stress gennem 3 elementer
Der er tre dele i stressforebyggelsen, som gør en forskel:
- Godt arbejdsmiljø, høj arbejdsglæde og trivsel som strategisk parameter
- Retningslinjer for stress og trivsel
- Kendskab til stress og stresssymptomer
Strategisk fokus på godt arbejdsmiljø og trivsel
Som leder har du et stort ansvar for at forebygge og reducere stress og mistrivsel blandt medarbejderne. Den bedste forebyggelse er ved at have fokus på arbejdsmiljø og trivsel og arbejde seriøst og strategisk med det.
Dine medarbejdere kan nemlig ikke være i trivsel samtidig med, at de er stressede. God trivsel er en balance mellem krav og ressourcer. Problemet kan dog være, at da medarbejdere ikke er ens, så opleves krav og ressourcer ikke ens, og det kan derfor være forskelligt for medarbejderne, hvornår de oplever trivsel eller stress, selvom de udsættes for de samme vilkår. Ved at have stort fokus på arbejdsmiljøet og trivslen, så er du med til at forebygge stress.
Medarbejdertrivsel og arbejdet med det gode arbejdsmiljø er ligeså vigtig som jeres strategi for virksomhedens udvikling eller salg. Det dårlige arbejdsmiljø skønnes årligt at medføre:
- 1 million fraværsdage
- 30.000 hospitalsindlæggelser
Kilde: Stress i Danmark – hvad ved vi? Sundhedsstyrelsen 2007.
Stressforebyggelse på 4 niveauer
På en arbejdsplads med god trivsel og et godt arbejdsmiljø taler medarbejdere og ledere sammen for at løse fælles udfordringer. Dialogen sker under tillidsfulde forhold, både indbyrdes mellem ledelse og medarbejdere, og medarbejdere i fællesskab.
Mange virksomheder har fokus på at behandle den enkelte medarbejder men har ikke så mange forebyggende indsatser. Hvis I som virksomhed ønsker at forebygge stress, skal I sætte ind på fire niveauer:
- Individniveau, hvor medarbejderen lærer at holde mere øje med sig selv og handle på forhold i ubalance.
- Gruppeniveau, hvor I arbejder med at styrke samarbejdet og drøfter kerneopgaven.
- Ledelsesniveau, hvor strategien bliver lagt, og I taler om rammer for arbejdet. Her kan også tales om klare rammer og forventninger til den enkelte medarbejder, så denne ved hvornår opgaven er afsluttet, hvilket giver tryghed for medarbejderen.
- Organisationsniveau, hvor der arbejdes både med politik, holdninger og læring af de enkelte stresstilfælde.
Brug af værktøjer
Hvis du skal forbedre trivsel og arbejdsmiljøet, kan du bruge både den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsundersøgelsen strategisk til at forbedre arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen.
Du kan arbejde med at styrke tilliden, samarbejdet og relationerne mellem medarbejderne – den såkaldte social kapital. Hvis den er høj, er det også nemmere både at se, hvornår der er noget, der ikke er, som det plejer og derefter at tale om det.
Du kan også arbejde med ”de 4 stærke” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Kontrol
- Forudsigelighed
- Social støtte
- Følelsen af succes
Kontrol i arbejdssituationer handler om, at medarbejderen har de kompetencer, der kræves og samtidig oplever indflydelse på eget job. Dette giver tryghed.
Forudsigelighed handler om, at de fleste ting er som de plejer, og medarbejderne ved, hvad der skal ske. Selv under forandringer er det muligt at arbejde med forudsigeligheden gennem relevante informationer.
Social støtte er væsentlig for os alle, både gennem opbakning fra såvel ledelse som kollegaer, men kan også være i form af hjælp til en arbejdsopgave. Det er vigtigt at tale om, hvad der stresser medarbejderne, og hvad de oplever. En social støtte i en presset situation kan også være fra en psykolog.
Følelsen af succes og at der er fremdrift i tingene giver en positiv tro på, at det nok skal lykkes. Den positive forventning og følelse dæmper stressen. Lav derfor også overskuelige mål, så målet forventes at kunne nås.
Retningslinjer for stress og trivsel
Det andet element er at have klare retningslinjer for, hvad der skal gøres, når trivslen er nedadgående, og stresssymptomerne er begyndt at vise sig. Dette kan I gøre gennem en stresspolitik.
I en stresspolitik kan der specificeres, hvad man som medarbejder kan gøre, hvis man føler sig presset eller stresset. Hvad kan lederen gøre? Hvornår kan lederen gøre noget? Eller hvad kan kollegaen gøre.
Læs mere om hvad en stresspolitik skal indeholde her.Kendskab til stress og stresssymptomer
Det sidste element er at have kendskab til stress og stresssymptomer.
Du kan uddanne dine medarbejdere og kollegaer til at kunne spotte stress. Altså at kunne se hvornår den enkelte medarbejder er presset og ikke agerer, som denne plejer.
Ved at kende både de fysiske symptomer på stress, de psykiske stresssymptomer og den adfærdsmæssige del, så kan du måske hurtigt spotte, hvornår dine medarbejdere er pressede.
En ting er at kunne spotte stress, og det næste er at vide, hvad man skal gøre, når man mistænker stress hos sine kollegaer eller medarbejdere.
Dette kan også specificeres i stresspolitikken, hvor der evt. kan stå følgende: ”Hvis du oplever stress hos din kollega, er det vigtigt at tale med vedkommende. Tal om din bekymring, og hvordan du kan hjælpe. Hvis din kollega ikke ønsker hjælp, så gå til din leder. Det er ikke at sladre at fortælle om en kollega med dårlig trivsel eller stress, men ren omsorg.”
Hvis stress bliver opdaget i tiden, så er det ikke sikkert, at det betyder en stresssygemelding i ugevis. Hvis reaktionen sker hurtigt, kan mindre klare det. En uges ferie. En omprioritering af opgaverne. Eller en periode med mindre arbejdstid. Det væsentlige er, at du som leder agerer nu, og at du har en række værktøjer, du kan trække på.
Vil du have hjælp til at forebygge stress, og få dine medarbejdere hurtigere tilbage på arbejdet?
Så tilbyder MedHelp kursuset Forebyg stress til din virksomhed, hvor ledergruppen lærer at forebygge stress gennem konkrete værktøjer og med fokus på jeres virksomhed. Vi tilbyder også et skræddersyet foredrag til hele virksomheden, hvor I lærer, hvordan både medarbejdere, kollegaer og ledere kan hjælpe med at forebygge stress ved at kunne spotte stress – hos jer selv og hinanden - og vide hvad I derefter skal gøre.